Søren Kierkegaards Skrifter, Pakke 21, Bind 13+K13

Søren Kierkegaard (1813-55) skrev i 1848, reviderede i 1849 og '50, men udgav først i 1851 Om min Forfatter-Virksomhed, som han selv kaldte ”et Mesterstykke”. I skriftet gør han rede for forfatterskabets dialektiske struktur og sammenhæng. I Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet, som Kierkegaard udgav i sept. 1851, behandles de tre temaer: ”Hvad der fordres for til sand Velsignelse at betragte sig i Ordets Speil?”, ”Christus er Veien” og ”Det er Aanden der levendegjør”. Det er i denne bog, Kierkegaard sammenligner det at læse i Bibelen med at læse et brev fra sin elskede. Hvad Christus dømmer om officiel Christendom udkom i juni 1855 og er skrevet over kap. 23,29-33 fra Matthæusevangeliet og kap. 11,47.48 fra Lukasevangeliet. Guds Uforanderlighed, som Kierkegaard udgav i sept. 1855 med undertitlen ”En Tale”, var oprindelig en prædiken, Kierkegaard havde holdt i Kastelskirken søndag den 18. maj 1851. Dette skal siges; saa være det da sagt blev udgivet i maj 1855 og virkede med sine